Electrical Design Engineer
Electrical Design Engineer – BESS & Energy Systems
Om jobbet
Vil du være med til at projektere og realisere fremtidens energilagringsløsninger?
Hos SolarFuture arbejder vi med en voksende portefølje af batteriprojekter til virksomheder, energiparker og energiselskaber. Vi søger derfor en teknisk stærk Electrical Design Engineer – BESS & Energy Systems, som kan understøtte vores projekt- og tilbudsteams med el-teknisk projektering, systemdesign og tekniske vurderinger.
Du bliver en vigtig faglig ressource gennem projektforløbet – fra tidlige design- og tilbudsfaser til detailprojektering, udførelse, idriftsættelse og aflevering. Opgaverne omfatter både C&I-anlæg, større utility-scale BESS-løsninger og integration med solcelleanlæg og øvrig energiinfrastruktur.
Arbejdssted vil være på et af vores kontorer i Albertslund, Sabro eller Sønderborg, afhængigt af kandidatens bopæl og ønsker.
Om SolarFuture
SolarFuture er en dansk virksomhed med fokus på udvikling, projektering og etablering af vedvarende energiløsninger. Vi arbejder med solenergi, batterilagring og energiinfrastruktur og hjælper virksomheder, investorer og energiselskaber med at realisere fremtidens energiprojekter.
Du bliver en del af et tværfagligt miljø, hvor samarbejde, vidensdeling og praktisk gennemførlige løsninger er centrale. Du får tæt kontakt til projektledere, tilbudsteam, leverandører, elrådgivere og øvrige tekniske specialister.
Dine arbejdsopgaver
Som Electrical Design Engineer får du en projekterende og teknisk understøttende funktion. Dine opgaver vil blandt andet omfatte:
- Udarbejde og kvalitetssikre el-tekniske designgrundlag, konceptdesign og single-line diagrammer (SLD) for BESS-anlæg.
- Bidrage til dimensionering og valg af BESS-konfiguration, PCS/invertere, transformere, MV/LV-anlæg, kabler og øvrige elektriske komponenter.
- Understøtte teknisk integration mellem BESS, solceller, nettilslutning samt styrings- og overvågningssystemer som EMS, PPC og SCADA.
- Afklare tekniske grænseflader og projekteringsforudsætninger med netselskaber, rådgivere, leverandører og interne projektdeltagere.
- Bidrage til nettilslutnings- og grid-compliance-arbejdet, herunder tekniske input, RfG-dokumentation og koordinering af nødvendige studier og tests.
- Udarbejde tekniske specifikationer, materialelister og udbuds-/indkøbsgrundlag samt vurdere leverandørtilbud og tekniske afvigelser.
- Yde teknisk support til salgsafdelingen & tilbudsberegning samt besigtigelse, projektledelse, installation, test, commissioning og aflevering.
- Deltage i design reviews, risikovurderinger og teknisk kvalitetssikring på tværs af projektfaser.
Din profil
Vi forestiller os, at du er elingeniør, elinstallatør, maskinmester med stærke el-kompetencer eller har en tilsvarende relevant teknisk baggrund. Du har gerne erfaring fra projektering eller gennemførelse af elektriske anlæg og kan omsætte krav til robuste, praktiske løsninger.
Det vil være en fordel, hvis du har erfaring med flere af følgende områder:
- Elprojektering af lav- og mellemspændingsanlæg, transformere, beskyttelse og kabelføring.
- BESS, PV, inverterbaseret produktion eller tilsvarende energianlæg.
- Nettilslutning, netkoder, RfG og dialog med netvirksomheder.
- Tekniske specifikationer, SLD, dimensioneringsberegninger og design reviews.
- EMS, PPC, SCADA og elektriske interfaces mellem forskellige leverandørpakker.
- Tværfagligt samarbejde, teknisk problemløsning og dokumentation på dansk og engelsk.
Du behøver ikke at kunne det hele
BESS er et område i hurtig udvikling, og vi forventer ikke, at du har erfaring med samtlige teknologier og krav fra dag ét. En solid el-teknisk forståelse, lyst til at lære og evnen til at samarbejde om løsninger vægter højt. Erfaring med BESS er en fordel, men ikke en forudsætning, hvis din øvrige baggrund er relevant.
Vi tilbyder
- En fagligt central rolle med direkte indflydelse på design og gennemførelse af BESS-projekter.
- Spændende opgaver inden for både C&I, utility-scale BESS og integrerede energiløsninger.
- Tæt samarbejde med erfarne kolleger inden for projektering, projektledelse og energiinfrastruktur.
- Mulighed for at opbygge specialistkompetencer og præge vores tekniske løsninger og arbejdsmetoder.
- Frihed under ansvar, attraktive ansættelsesvilkår efter kvalifikationer og arbejdssted i Albertslund, Sabro eller Sønderborg.
Ansøgning
Vil du være med til at omsætte fremtidens energilagring til velfungerende tekniske anlæg? Så send din ansøgning og CV til job@solarfuture.dk.
Vi behandler ansøgninger løbende og ansætter, når vi har fundet den rette kandidat. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at projektchef Andreas Drangsland på tlf. 24 83 75 21.